Hvad er linkbuilding artikler?

Linkbuilding betyder at du får hjemmesider til at linke til din egen hjemmeside eller webshop. Linket kan være til forsiden eller til en artikel på siden, og har det formål at få din side til at rangere højere i Googles søgeresultater. Løs med og se hvordan du skriver gode linkbuilding artikler, eller hop ned i bunden og lad mig skrive en artikel for dig!

Linkbuilding er en SEO disciplin, der går ud på at skaffe indgående links til din hjemmeside eller webshop. Jo flere links din side får fra andre sider, desto vigtigere vurderer Google at din side er. En vigtig side kommer højere op søgeresultaterne, og du får automatisk flere besøgende på siden.

Hvis du kan skrive en god artikel til en relevant hjemmeside, som gerne vil publicere teksten, indsætter du et link i teksten, og vupti, så har du endnu et indgående link.

De 3 vigtigste tips til linkbuilding artikler

En linkbuilding tekst eller et gæsteindlæg må aldrig jappes af med venstre hånd. Husk at teksten ikke kun er vigtig for Google, men også for hjemmesideejeren og ikke mindst for læserne.

  • Indholdet skal falde naturlig ind på hjemmesiden
  • Teksten skal være velskrevet og interessant for læseren
  • Skriv som om artiklen skulle udgives på din egen side

Uanset hvilken side du skal linke tilbage til i teksten, skal indholdet passe på hjemmesiden, den placeres på. Her må du nogle gange være kreativ, for at få flettet linket naturligt ind i indholdet.

En tekst skal altid fange læserne. Den skal naturligvis være uden stavefejl, og du skal altid læse korrektur – flere gange. Det er allerbedst, hvis du kan få andre til at hjælpe dig med korrekturen.

Sørg for at levere et godt stykke arbejde. Hvis du ikke ville udgive artiklen på din egen hjemmeside, så er den ikke god nok.

Hvad er en god linkbuilding artikel?

En god linkbuilding artikel skal indholdsmæssigt passe til den hjemmeside artiklen skal placeres på. Artiklen skal være velskrevet og gennemarbejdet, så den giver værdi for sidens læsere, og dermed giver værdi for sidens ejer.

En god linkbuilding tekst er ikke udelukkende skrevet for at tilfredsstille Google. Artiklen skal have godt og relevant indhold, der tiltrækker læsere og får dem til at klikke på dit link. Derved får du både glæde af linkværdien i Google, men du får også trafik fra artiklen til din side.

Lad os sige at du har en webshop som sælger motionscykler. På siden har du en sektion om motionscykler til begyndere, som du gerne vil gøre søgemaskinerne opmærksom på.

Nu skal du finde en hjemmeside på nettet, som gerne vil linke til din side. Det kan f.eks. være en side, der skriver om vægttab.

Du skal nu skrive en artikel der indholdsmæssigt passer til siden om vægttab. Et af dine afsnit kan handle om, hvordan man kan tabe sig ved at få mere motion, hvilket f.eks. kan ske ved at man anskaffer sig en motionscykel til begyndere.

Når din artikel bliver udgivet, har du nu et link fra en relevant side, der peger tilbage på din egen side, og du har skrevet noget godt indhold, som vil sikre dig ekstra trafik.

Google vil anse din artikel for god og vigtig, da andre relevante hjemmesider, begynder at linke til dit indhold.

Hvordan skriver jeg gode linkbuilding tekster? – Trin for trin guide

At skrive en tekst der skal bruges til linkbuilding, er ikke meget anderledes end at skrive en tekst til din egen hjemmeside eller webshop.

Når du har fundet en side, der gerne vil udgive artiklen, er det altid rart at få detaljerne på plads. Jeg har selv skrevet mange linkbuilding tekster, og jeg sørger så vidt muligt at aftale alt inden arbejdet påbegyndes.

Det kan være ting som:

Hvornår artiklen skal afleveres?

Sørg for at få aftalt en deadline, så ingen er i tvivl om, hvornår artiklen skal være færdig. På den måde opstår der ingen misforståelser omkring dato eller tidspunktet for aflevering.

Hvilken side artiklen skal skrives til?

Hvis det er muligt, skal du altid vide, hvilken hjemmeside artiklen skal udgives på. Ved at bruge et par minutter på at studere andre artikler på siden, kan du hurtigt gennemskue artiklernes struktur.

Jo tættere du kan komme på det eksisterende set up, desto bedre vil din artikel blive modtaget.

Hvilket emne der skal skrives om?

Hvis modtageren af linkbuilding artiklen har et specifikt emne der skal skrives om, så spørg ind til det. Der er ikke noget værre end at modtage en artikel der enten ikke passer til de øvrige tekster på siden, eller som er skudt helt ved siden af.

Hvor mange ord skal gæsteindlægget indeholde?

Der er kæmpestor forskel på at skrive en tekst på 500 ord og en på 2000 ord. Sørg for at afstemme forventningen inden du begynder at skrive.

Hvilke sider der skal linkes til?

Du skal naturligvis linke tilbage til din egen side. Nogle hjemmesider ønsker også, at der indsættes et par links til andre relevante sider.

Skal jeg skrive dine linkbuilding artikler?

Jeg hjælper dig gerne med at skrive relevante og nærværende gæsteartikler og linkbuilding tekster. Mine artikler vil give mening for sidens ejer, og for dig som modtager et link fra artiklen.

Teksten vil være skrevet med det formål, at læserne vil finde emnet interessant. Ved at peppe indholdet op med de rigtige søgeord, er der basis for, at artiklen kommer til at ligge godt i søgeresultaterne.